MEKANIK: Det J-formede spor

Når skiløberen slår sving ned over pisten, så vil han skulle variere sin sideværts lænevinkel gennem hele svinget. Som et naturligt følge deraf så kantes skiene mere og mere op gennem svinget, og radius mindskes således gennem svinget. Følgelig har et spor ikke form som noget cirkulært, men nærmere form som et J, eller er omvendt komma.

Ofte bliver skiløb beskrevet som en kæde af sammenhængende halvcirkler. Dvs skiløberen gennemløber en drejningsvinkel på 180 grader med en fast svingradius. Men dette er et ideal der næppe nogensinde nås. For svingradius er styret af den kantvinkel skiene har ift underlaget. Jo større kantvinkel, jo mindre svingradius. Og kantvinklen styres til dels af lænevinklen, dvs hvor langt inde i svinget tyngdepunktet befinder sig for at opnå balance sideværts. Og de kræfter der styrer den sideværts balance, de varierer hele tiden igennem svinget.

Helt overordnet kan vi sige at lænevinklen øges igennem svinget. Dvs at skiløberen gennem svinget skal læne sit tyngdepunkt mere og mere ind i svinget. På et tidspunkt i den sidste del af svinget vil han dog begynde at opløse det gamle sving og bevæge tyngdepunktet mod det nye sving, og fra det øjeblik øges lænevinklen ikke længere. Den mindskes i stedet, og ved omkantning vil lænevinklen være 0 grader. På en lavere niveau ser vi netop dette: skiløberen bevæger først sit tyngdepunkt ind mod svingets centrum lige før faldlinien, og lænevinklen øges indtil han beslutter sig for at bevæge sig mod det nye sving, og dermed opløse det gamle sving.

På et højt teknisk niveau vil tyngdepunktet bevæges meget tidligere, og mere, ind i det nye sving, men tendensen er den samme: lænevinklen øges gennem svinget. Da lænevinklen har betydning for kantvinklen, betyder dette at kantvinklen ligeledes øges gennem svingbuen. Og dermed mindskes svingradius gennem svingbuen. Netop derfor er et cirkulært sving med fast radius et ideal der aldrig nås. Svingbuen bliver gradvist mere og mere krum, som kantvinklen øges og radius dermed mindskes. Denne type bue betegnes en 'klotoide' og er den samme type bue som ses i et loop på en rutschebane. Den er nemlig heller ikke cirkulær men bliver mere og mere krum mod toppen af loopet.

Svingbuen vi ser i skiløb, er dermed ikke cirkulær, men bliver gradvist mere og mere krum, og kan derfor siges at have form som et 'J' .



Figur 1: gennem svinget øges kantvinklen, og svingradius mindskes derved. Resultatet er at for hvert øjeblik i svinget mindskes krumningscirklen for det givne buestykke i svingbuen.