You are here:   HomeMekanikLæne-, kant- og platformvinkel

MEKANIK: Læne-, kant- og platformvinkel

Written by Henrik Thorsen
Published on 17 June 2011
Print

Når en skiløber bevæger sig sideværts, og kantstiller kropsdele i forhold til hinanden, så påvirker det en række vinkler, afhængigt af hvad han gør med kroppen. Der er tre vinkler der er vigtige at kende til, for at forstå de sideværts bevægelser i skiløb. Det drejer sig om lænevinklen (vinklen som kroppens akse er lænet ind i svinget i forhold til vinkelret på underlaget), kantvinklen (vinklen mellem skiens base og underlaget) og platformvinklen (vinklen mellem skiens base og kroppens akse).


Når vi beskriver den sideværts balance for en skiløber er der en række vinkler der er interessante. Her beskrives hhv. lænevinklen, kantvinklen og platform vinklen.

Når en skiløber står på helt fladt terræn har han en kantvinkel på 0 grader. Han står lodret, lige over sine ski, og har derfor også en lænevinkel på 0 grader. Lænevinklen er nemlig den vinkel han er lænet sidevært ift. normalretningen. Og normalen til underlaget står vinkelret på underlaget. Forholdet mellem hans kantvinkel og hans lænevinkel er platform vinklen, fordi den bestemmer hvor stærk en platform han står på. Hvis han ikke er hangudlignet eller bananformet på noget måde, så er hans platform vinkel 90 grader.


Figur 1: front view af en skiløber der står stille på fladt terræn.

Hvis vi stiller skiløberen på en bakke, i en retning på tværs af faldlinien, og han står vinkelret på underlaget, så har han stadig en kantvinkel på 0 grader, en lænevinkel på 0 grader og en platform vinkel på 90 grader.



Figur 2: front view af skiløber der står på tværs af en bakke, vinkelret på underlaget

Men for at han skal kunne holde balancen og undgå at rutsche ift underlaget, må han både have en lænevinkel og en kantvinkel på over 0 grader. Hvad der kræves ift de to vinkler for at holde balancen og undgå at rutsche afhænger af hældningen og underlagets beskaffenhed. Og platform vinklen er således ikke nødvendigvis 90 grader længere.



Figur 3: front view af en skiløber der står stille på tværs af en bakke

Sætter vi skiløberen til at køre et sving, vil han øge sin lænevinkel for at holde balancen, og tilsvarende øge sin kantvinkel for ikke at rutsche sideværts.


Figur 4: front view af skiløber i et sving.

Han kan også øge sin kantvinkel bevidst, mere end han forøger sin lænevinkel - fx for at opbygge bananform igennem den sidste del af svinget. Dette er den mest effektive måde at afslutte et sving på, da tyngdepunktet kan kastes hurtigt ind i det nye sving.


Figur 5: front view af skiløber der har øget sin kantvinkel, og samtidigt har mindsket sin lænevinkel. Resultatet er en tydelig bananform.



Skiteori.dk på Facebook

Skiteori.dk på Twitter



Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

Samarbejdspartnere