You are here:   HomeØvelserBevægelsesparathedRobotten

Robotten

28.jpg
Find et stykke piste der er i den lette ende i forhold til elevens niveau. Pisten skal være bred, og ikke for trafikeret, så eleven føler sig godt tilpas. Introducer så øvelsen for eleven:
  • Du stiller dig for enden af bakken, eller et par hundrede meter længere nede.
  • Når du strækker begge arme i vejret skal han starte med at køre ned mod dig.
  • Han skal hele tiden holde øje med dine arme, da det er dem der skal styre ham ned over bakken.
  • Når du holder armene lige op i vejret, skal han køre lige ned ad bakken.
  • Når du peger armene mod venstre, så skal han dreje mod venstre.
  • Når du peger armene mod højre så skal han dreje mod højre.
Du kan med fordel udfordre eleven ved fx at få ham til at køre længere i faldlinien end han normalt ville gøre (ved at holde armene lige op i luften i et stykke tid), eller ved at variere radius og rytme (ved at svinge armene fra side til side i en hurtigere rytme). Vær opmærksom på andre skiløbere og på terrænet. Dette er en øvelse der virkelig kræver plads og ro – så hellere starte i lidt for let terræn, end at risikere at køre den et sted der er for stejlt, eller for trafikeret. Øvelsen er utrolig god af flere årsager. Dels er den meget underholdende – alle synes det er sjovt, og udfordrende. Og dels får den eleven til at kigge frem i stedet for ned på sine ski, eller på sneen lige foran spidserne. Og endelig træner den bevægelsesparathed, da eleven hele tiden skal være klar til at ændre kurs, og dermed ikke kan hænge i en magelig statisk position.En variation af øvelsen er at udfordre skiløberens skiføring. Med armene kan du vise hvor bredt eller hvor smalt han skal køre. Dvs sæt fx eleven til at køre fast radius sving (fx korte sving) ned over pisten, mens han kigger ned på dig. Fx de første 5 sving kan du vise med armene langt fra hinanden at han skal køre bredt, og de næste 5 sving viser du, med armene tæt sammen at han skal køre smalt. Det er en fantastisk og underholdende måde at udfordre skiføringen på.
Rating
0 vote
Favoured:
0

Listing Details

Owner
Kilde (evt ophavsmand eller website)
Jean Michel Rivet
Dato for oprettelse
02.12.2011
Formål med øvelsen
At lære eleven at kigge frem, og at træne bevægelsesparathed.
Træner
  • Balance
  • Kropsspænding
  • Bevægelsesparathed
Niveau
  • Letøvet
  • Øvet
  • Erfaren
  • Ekspert
Terræn
  • Piste
Aldersgruppe
  • Børn
  • Teenagere
  • Unge
  • Voksne
Hældning
  • Begynderbakke
  • Grøn piste
  • Blå piste
Snetype
  • Is
  • Præpareret sne
Radius og spor
  • Korte sving
  • Mellemstore sving
  • Store sving
  • Lige ned ad bakken
Svingfase
  • Inden faldlinie
  • Efter faldlinie
Hastighed
  • Lavt tempo
  • Mellem tempo

Søg øvelse


Login