You are here:   HomeTeknikParkJibs og spins

PARK: Jibs og spins

Written by Henrik Thorsen
Published on 01 April 2011
Print



Sørg altid for at bruge tid med dine elever på pisten inden du tager dem med i parken. Sørg for at få dem bevæget udi alle yderpositioner, så de føler sig hjemme på skiene, inden du giver dem intro til selve parken.

De fleste elever vil føle sig utrygge første gang de er i parken. Dels fordi det er grænseoverskridende for dem at udføre tricks eller at bruge selv små obstacles. Men også fordi der pludselig er en stor flok tilskuere i de erfarne parkriders. Derfor stivner mange elever i deres bevægelser når de kører i parken første gang.

Jo bedre du har forberedt dem, ved at bevæge dem og give dem redskaber til at forøge sandsynligheden for succes, jo bedre output i parken første dag. Som udgangspunkt handler det om at få dem gjort beviste om deres ’range of motion’ i alle retninger. Dvs både op og ned, frem og tilbage, fra bred til smal skiføring, og igennem rotationer på pisten.

En progression for jibs og spins på pisten kunne se således ud:

Introducér en skala fra 0-10 i alle retninger:

  1. Op-ned: 0 svarer til helt dyb position hvor røven rører skiene og 10 svarer til en helt udstrakt position hvor det ikke er muligt at strække kroppens fibre én millimeter mere.
  2. Frem-tilbage: 0 svarer til den position hvor din næsetip er foran skispidserne, og 10 svarer til den position hvor nakken er bag ved skienes bagender.
  3. På tværs: 0 er helt samlede ski, 10 er helt spredte.

Lad eleverne forsøge at nå alle ekstremer

  1. gør dem bevidste om hvor deres fornemmelse ligger ift. virkeligheden. Dvs lad dem fx gætte hvor dybe de er og sig så hvad du ser.
  2. Gør dette både stående og i fart på fladt terræn.

Find et stykke helt flad piste, og tag skiene af

  1. gennemgå stående noget af flatland progressionen med eleverne. På den måde får de den første fornemmelse af hvordan det føles at spinne med støvler på. Først uden stave og til sidst et par spins med stave i hænderne.
  2. Tag skiene på og gennemfør de samme bevægelser stående med ski på.

På fladt terræn. Lad eleverne glide skiene rundt på sneen i 180, switch 180, 360, switch 360 osv.

  1. Samme fokus som i flatland progressionen. Dvs spænde i maven, kig rundt efter et punkt hvor rotationen skal stoppe, drej på det store rat. Træn 1-2-3 opdeling af bevægelsen.

Spin to win - konkurrence.

  1. indenfor et givet stykke piste, hvem kan spinne flest rotationer?

Fortsæt arbejdet med spins på sneen.

  1. sæt nu tricks sammen, således at opgaven fx kan hedde 540, switch 360, switch 180. Lad eleverne prøve og fokuser så på at hovedet og armene starter rotationen. Eleverne skal kunne starte og stoppe de forskellige rotationer når de vil. Fokuser herefter på at en spændt krop giver en jævn rotation.

Introducer butters.

  1. Dvs noserolls og tailpress. Det vil meget forenklet sige at man benytter frem og tilbage bevægelser i sine spins til at påvirke skienes tryk mod sneen. Ved et noseroll bevæger an sig frem over skiene så trykket øges kraftigt på forskien og mindskes kraftigt på bagskien. Derved bliver skiene lettere at rotere på sneen.
  2. Indarbejd butters i din progression med spins på pisten og gentag nogle af de ovenstående trin.

Introcucer Ollies og Nollies.

  1. Ollies vil sige at man i én bevægelse først løfter skispidserne fra jorden, trækker skiene tilbage under sig så skienes bagender løftes, hvorefter man lander på skispidserne og til sidst på bagenderne. En Nollie er samme bevægelse – blot løftes bagenderne først og dernæst skispidserne.
  2. Lad eleverne prøve både ollies og nollies stående. Herefter i et par skråfarter.
  3. Lad dem ligeledes prøve en baglæns ollie i skråfarter. Det er netop denne bevægelse man bruger i switch afsæt – derfor er den vigtig at træne.
  4. Indarbejd ollies i din træning med spins på pisten. Dvs fx kan opgaven hedde ollie til 180. Dette træner i aktive fodled og underben i særdeleshed.

Sæt det sammen.

  1. Opgaven kan lyde på først en serie af 180 og switch 180, efterfulgt af en serie af ollie til 180 og switch ollie til switch 180.

Tag evt stavene fra dine elever og lad dem være så gangsta som de kan være. Lad dem køre meget dybt og bredt. Dette fokus kan få dem til at løsne op i deres ofte stive skiled, og giver dem ydermere en meget bedre balance og kontrol. Sørg for at udfordre dem på terræn og lav gerne øvelserne ud over en lille kant, eller en lille knold på pisten.

Skiteori.dk på Facebook

Skiteori.dk på Twitter



Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

Samarbejdspartnere