You are here:   HomeTeknikParkPipe

PARK: Pipe

Written by Henrik Thorsen
Published on 01 April 2011
Print



Pipe er en del af freestyle der er lidt for sig selv. Det opleves ofte betydeligt sværere at lave tricks i pipe, end på fx en kicker.

Årsagen kan være, at man skal være så meget mere præcis i pipe, for at ramme både afsæt og landing godt. Pipe afviger desuden i at landingen er vendt 180 grader ift. kickers, om man så må sige. Dsv at spinner man 360 grader, lander man baglæns i pipe. Spinner man 540 grader, lander man forlæns osv.

For en freestyle nybegynder vil der dog som regel være rigeligt at se til, med blot at overleve i en pipe. Blot dét at terrænet i store dele af pipen er lodret, er grænseoverskridende for de fleste. Og for nybegynderen vil blot dét at kunne komme op i nærheden af lippen, være et mål i sig selv.

En progression til at lære at køre pipe kunne se således ud:

Start i midten af pipen.

  1. Kør lige op og baglæns ned ad siderne med fokus på at holde kroppen vinkelret på underlaget hele vejen op til toppunktet i din bevægelse.
  2. nu med fokus på at holde et ensartet tryk på hele foden gennem hele bevægelsen. Dette sørger for jævnvægt gennem hele bevægelsen.

Start nu fra siden af pipen.

  1. Ikke fra det største dropinn, men blot fra siden for at opbygge mere fart.
  2. Tilføj rotation. Kør op ad siden, spænd og roter med overkrop og arme.
  3. Fokuser på at stå på helt flade ski i toppunktet af bevægelsen. Dvs præcis vinkelret på underlaget.
  4. kør højere og højere op ad siden, således at kroppen til sidst ligger vandret i luften, enten med skiene på det øverste stykke af vert’en eller i luften lige over lippen.
  5. Fokus på armene. Peg med venstre arm op langs vert’en i venstre side. Og tilsvarende med højre arm i højre side. Peg op over lippen som om der var én der stod og trak i dig højt over lippen. Når du har nået dit toppunkt, så drej armen og peg nu mod bunden af pipen. Det vil hjælpe til at styre dine bevægelser med overkrop og arme frem for med fødderne som man er vant til fra almindeligt skiløb.
  6. Lad skiene køre hele vejen op uden at svinge. Skiene drejer først når de bliver tvunget til det af overkrop og armes rotation.
  7. nu med fokus på at skære hele vejen op. Dvs at køre på skienes venstre kanter hele vejen op ad venstre side i pipen, lande på de højre kanter og køre hele vejen op ad højre side i pipen på de samme kanter.

Introducer en langsom udstrækning op ad transition og vert.

  1. De fleste vil som oftest poppe meget kraftigt i slutningen af deres vej op ad siden, med det resultat at de lander langt inde i pipen. Andre suger blot det tryk der opbygges på vej op ad siden i pipen, med det resultat at de lander oppe på decket. Begge dele er skidt. Målet er derfor en langsom udstrækning op ad siden, en bevægelse der ender med at sende tyngdepunktet lodret op frem for ind i eller ud af pipen sideværts. Det var jo også netop i den retning vi tidligere søgte at pege med armen.

Start fra større drop-inn.

  1. Fokus er nu på at pumpe på vej ned ad siden efter hver rotation.
  2. Start hver gang med mere og mere fart på i drop-inn. Fokuser på at droppe ind med skiene i pipens længderetning i stedet for på tværs af pipen efterhånden som farten stiger. Dette gør drop-inn mere flydende, og man undgår at lande helt nede i bunden af pipen.
  • Sæt det sammen.

    1. Fart på i drop-inn, pumpe ned ad siden og strække ud på vej op ad siden.

    Start midt i pipen fra tempo nul

    1. arbejd nu gradvist tempo i skiløbet ved at lave udstrækning op ad siderne, og pumpe på vej ned ad siderne. Målet er at det sidste hit skal være det største.

    En god progression til at træne drop-inn på, kan være at finde en lille kant i terrænet at træne på først. Væn eleverne til at tænke fart i stedet for bare at suge kraften ud af drop-innet.

    Videre i progressionen herover kan der arbejdes med grabs og spins. Også her er det meget vigtigt at vænne eleverne til at dele bevægelserne op i 1-2-3 (afsæt - luft - landing). Desuden er spændingen i kroppen utrolig vigtig. Principperne i både grabs og spins er de samme som nævnt under Forberedelse og Kickers.

  • Skiteori.dk på Facebook

    Skiteori.dk på Twitter



    Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

    Samarbejdspartnere