
Herunder er groft skitseret hvad de forskellige typer af rotationer og grabs betyder.
Grabs (alle grabs er beskrevet for en højrehåndet)
- Safety Højre hånd under højre binding. Dobbelt safety grab er således bare at grabbe med begge hænder under bindingerne.
- Mute Højre hånd på venstre side af venstre ski lige foran bindingen. Højre ski under venstre ski og krydsede ski. Skyd hoften frem og træk skiene tilbage under dig.
- Japan Højre hånd grabber venstre ski bag ved bindingen. Højre hånd er bag ved benene.
- Nose Højre hånd grabber højre skispids på siden. Dobbelt nose er således bare at begge hænder grabber skispidserne.
- Tail Højre hånd grabber højre skis bagende. Højre ski hænger lodret og skiene krydses.
- True nose Som et nosegrab. Blot grabbes der helt for enden af skien.
- Rocket Som nosegrab
- Truckdriver Venstre hånd grabber venstre ski midtpå og højre hånd grabber tilsvarende på højre ski midtpå. Strakte ben og typisk bred skiføring.
- Octograb Venstre hånd tailgrabber venstre ski og højre hånd nosegrabber højre ski. Skiene er krydsede.
Rotationer
- Zero spin Switch afsæt og switch landing. Intet spin.
- Cork spin Rotation hvor fødderne spinner foran tyngdepunktet, og hvor tyngdepunktet er over fødderne.
- Bio spin Rotation hvor tyngdepunktet er foran fødderne, og hvor tyngdepunktet er over fødderne.
- Misty flip Rotation hvor et frontflip er blandet med et spin. Dvs at tyngdepunktet kastes fremad som i et bio spin, men fødderne kommer op over tyngdepunktet i rotationen.
- Rodeo flip Rotation hvor et backflip er blandet med et spin. Dvs at tyngdepunktet kastes bagud ligesom i et cork spin, men men fødderne kommer op over tyngdepunktet i rotationen.
- Flat spin Rotation som er en mellemting mellem et spin og et flip. Tyngdepunktet kastes frem som i en bio eller et mistyflip, men benene bevæges i en bue rundt om tyngdepunktet gennem spindet. Da føddernes bane ligger i nogenlunde samme plan som tyngdepunktets har tricket fået navnet ‘Flat spin’
- D spin Rotation som er en blanding af et backflip og et spin. I et ‘D-spin’ foregår mindst et helt 360 graders spin med hovedet nedad.
- Lincoln loop Rotation der foregår udelukkende sideværts.
- Kangaroo flip Jon Olssons opfindelse der er en blanding af backflip og lincoln loop.