
Modrotation giver kant. Overkroppen skal altid være orienteret mod dalen. Adskillelse af over- og underkrop det giver bevægelighed og dynamik.
... er alt sammen meget godt. På et mellemniveau. Men på et højere niveau, der skal der noget andet til.
Hvis der modroteres, altså at overkroppen roteres modsat skienes retning, udad i svingbuen, giver det rigtignok en øget kantvinkel. Men det har en pris. Det begrænser nemlig i hvor stor en grad det er muligt at strække yderbenet ud. Hoften sættes ind i svinget, og udføres denne bevægelse for tidligt i svinget, så er tyngdepunktet hurtigt endt for langt inde i svinget, uden korrektionsmulighed. Og det sidste her, er nok det vigtigste. For der er intet galt i at være langt inde i svingbuen, hvis man står i en position hvor der kan korrigeres.
Den modroterede position bliver imidlertid hurtigt en låst position, og der er grænser for hvor stor en kantvinkel der kan etableres. Når maksimum via modrotation er nået kan kantvinklen kun øges på én måde, nemlig ved at sætte hoften længere ind i svinget, med manglende kontrol og svindende yderskitryk til følge. Ikke en ønskelig position.
Desuden modvirker positionen drejning af yderbenet. Specielt i svingafslutningen, hvor det er ønskeligt at have mulighed for at øge kantvinklen gennem kantning fra knæet og ikke mindst meddrejning af yderbenet, er den modroterede position alt andet end en fordel.
Løsningen er i stedet at rotere hoften og overkroppen med skiene rundt i svinget. Ikke overrotere, dvs hvor overkroppen peger mere ind i svingbuen end skiene, men til en neutral position. Overkrop og ski peger altså hele tiden i samme retning. Dette er en naturlig og fri position, med al mulighed for både at kante og dreje benene, når som helst gennem svinget.
Tilmed kan benene arbejde uafhængigt - dvs det ene kan bøjes mens det andet er helt strakt. Det er netop nyttigt ved store hastigheder med store kantvinkler.
I tråd med indlægget
Kast dig ud i en indoverlæning er det de store led der starter svinget. Overkroppen skal altså ind i det nye sving, førend der kan etableres en kantvinkel og drejning og fodledskant får mening. Dette hjælper medrotationen også til, da den sørger for at få overkroppen bevæget i retning af det nye svings centrum i stedet for at blive trykket ud mod svingets yderside.
Drop mantraen om at 'overkroppen skal altid være orienteret ud af svinget' eller 'overkroppen mod dalen'.
Bryd vanerne. Rotér med.