
Gennem den sidste del af svinget - dvs efter faldlinien - stiger trykket under foden, grundet en forøgelse af de ydre kræfter. Det er her vigtigt at have tryk under hælen, da denne er placeret i forlængelse af benet, og hæltryk vil således bedst kunne understøtte tyngdepunktet.
En udbredt misforståelse er at man så vidt muligt skal opretholde forskitryk svinget igennem. Har man dét, så vil der blive etableret et omdrejningspunkt under tæerne, og skien vil give efter for trykket og skride ud sidst i svinget. Mange vil argumentere for forskitrykket som nødvendigt for at kunne dreje skiene gennem svinget, men dette er ikke nødvendigt hvis der etableres en tilstrækkelig stor kantvinkel.
Er kantvinklen stor, og er trykket igennem hælen, så kan hælen bruges som omdrejningspunkt for drejningen af yderbenet. Fodfoden kan så at sige drejes sideværts ind i bakken og skien får derved greb i sneen, trods hæltryk.
Se
øvelsen til hæltryk