EKSPERTER: Tag en tur på stepmaskinen

På lavere niveau bevæger tyngdepunktet sig meget lige over skiene gennem hele svinget. Tyngdepunktet er således ikke langt inde i svinget og der etableres ikke så stor kantvinkel. Derfor sker udstrækningen og bøjningen af benene også over begge ben.

Mange taler om at bevæge sig op og ned på ski. Det giver også mening på lavere niveau, på fladere terræn, hvor tyngdepunktet står meget lige over skien, for her er der virkelig tale om at tyngdepunktet bevæges op og ned ift underlaget. Men på højere niveau, hvor tyngdepunktets bane afviger mere fra skienes bane, er et mål bla. at holde tyngdepunktet i samme niveau over underlaget gennem hele svinget. Tyngdepunktet bevæges således ikke op og ned ift underlaget, men ift understøttelsespunktet. Og det er netop disse to punkters indbyrdes placering der er interessant.

Derfor giver det ikke mening generelt at tale om op- og nedbevægelse, men snarere at tale om bøje- og strækkebevægelser, da denne betegnelse indbefatter alle svingtyper og tempi.

På et højere niveau er tyngdepunktet som sagt meget længere inde i svinget og tyngdepunktets bane er således væsentlig længere fra skienes bane. Det betyder at der blot pga indadføring af tyngdepunktet er etableret stor kantvinkel. Alene af den grund må inderbenet være væsentligt mere bøjet end yderbenet gennem svinget. I ét punkt i udløsningeg af det nye sving vil benene være præcis lige bøjede, men gennem resten af svinget vil der være forskel på benenes bøjningsgrad. Denne forskel øges ved højere fart og stejlere terræn.

På et højere niveau haves den dybeste position i omkantningen (dvs dér hvor understøttelsespunktet og tyngdepunktet er tættest på hinanden), mens den mest udstrukkede position er omkring faldlinien. Yderbenet vil således mest strukket omkring faldlinien, mens inderbenet vil være mest bøjet omkring faldlinien.

Fra inderben i faldlinien til yderben i næste faldlinie vil det samme ben altså foretage en udstrækning. Mens det fra yderben i faldlinien til inderben i næste faldlinie vil foretage bøjning.

Dét ben der er inderben og derfor meget bøjet i det ene sving, bliver yderben og derfor meget strakt i det næste sving. Holdes tyngdepunktet i samme afstand til sneen, vil resultatet være en form for step-maskine-bevægelse fra sving til sving. Enten er benet i gang med at blive strukket, eller også er det i gang med at blive bøjet. Og benene arbejder hele tiden uafhængigt, og modsat hinanden.