You are here:   HomeTeknikPuklerDyb vs. høj position

PUKLER: Dyb vs. høj position

Written by Henrik Thorsen
Published on 25 August 2011
Print


Når man kører pukler, er det utrolig vigtigt at være bevægelig, så de kraftige terrænændringer kan imødekommes, uden at man bliver kastet rundt af puklerne. Man skal altså både kunne strække sig helt, og bøje sig meget.

Fra pisteskiløb er de fleste vandt til at bevæge sig om en magelig position, der er væsentlig højere end det der er nødvendigt når man rammer en pukkel. Det er derfor et vigtigt fokus at vænne sig til at kunne blive bøjet sammen til en dybere position, end ved normalt pisteskiløb.

I pukkeldalene skal du være helt udstrakt - det er din basisposition, som du altid skal tilbage til. Når du kører ind i en ny pukkel, så lader du benene bøje, og du er således i den mest kompakte position på toppen af puklen. Når du kører ned ad bagsiden af puklen skal benene strækkes igen, for at følge terrænnet og bevare snekontakten.

En tommelfingerregel er at du skal være så bøjet på puklens top, at dine lår er vandrette. Kun herfra kan du strække benene nok til at beholde snekontakten hele vejen ned i dalen på bagsiden af puklen.

Skiteori.dk på Facebook

Skiteori.dk på Twitter



Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

Samarbejdspartnere