
Ved skiløb i pukler er det en fordel at samle skiføringen, så meget som muligt. Helt ind så knæ og støvler rør hinanden hele tiden. Så snart skiføringen åbnes bare en smule op vil benene påvirkes forskelligt, og det kan hurtigt blive meget svært at styre trykket og holde snekontakten.
Det ses ofte at skiføringen bliver for bred, hvorefter den ene ski kører over toppen af puklen, og den anden kører nede på siden af puklen. Dette giver et meget uroligt og ukontrolleret skiløb. Ved at samle benene kan skiene følges ad, og forskel i påvirkning af benene mindskes til et minimum. Herved er det meget nemmere at bevæge benene ensartet, og reagere hurtigt på ændringer i terrænnet.