You are here:   HomeTræning5 gode råd til puddersving

TRÆNING: 5 gode råd til puddersving

Written by Henrik Thorsen
Published on 30 March 2011
Print

Det kan være en stor udfordring for selv en habil pisteskiløber, at føle succes i offpisten. Men med en række simple værktøjer i hånden, er det let at ændre frustrationer til glæde.

1. Sæt fart på

Start altid lige ned ad bakken. Herved kan du opbygge fart og kræfter til det første sving.

Typisk fejl: Der svinges uden fart og ydre kræfter. Dvs. at man selv skal bruge en masse kræfter for at vride sig rundt. Det er lidt som at dreje rattet på en bil der holder stille. Det kræver uforholdsmæssigt mange kræfter. Men med blot en lille smule fart på er det uendelig meget nemmere.

2. Tryk skiene ned i sneen

Brug dine ski som en trampolin. Jo kortere sving, jo kortere og hårdere tryk. Den rebound du får fra skiene kan du bruge til at komme fri af sneen og starte dit næste sving. Dette gælder både får brede og smalle ski. Forskellen er blot at med smalle ski synker du dybere ned i sneen, og med brede ski bliver du mere i toppen af sneen, pga en større bæreflade. Tryk ensartet med begge ben. Trykker du for meget med den ene ski vil den dykke for meget i forhold til den anden.

Typisk fejl: Der køres med stive ben, og bøjes kun i hoften. Lidt ligesom at få en sten til at hoppe som en gummibold. Det er en umulig opgave.

3. Drej på rattet

Når du trykker skiene ned i sneen, så drej skispidserne i den retning du vil svinge. Fuldstændigt som du ville dreje forhjulet på din cykel. Forsæt med at dreje hele vejen ned gennem sneen. Følelsen er et spændt og stærkt yderben. Når skiene er ved at slippe sneen i det ene sving of´g du er på vej over mod det næste sving, så slippes drejebevægelsen kort, for at at genoptages til den anden side, når du påny trykker skiene ned i sneen.

Typisk fejl: Der drejes ikke i fødderne. Dvs hver gang der trykkes på skiene drejer de ikke væk fra faldlinien, men forsætter deres acceleration lige ned ad bakken. Held og lykke med det.

4. Spænd i maven

Når trykket stiger på vej ned i sneen, så spænd i hele maveregionen. Derved kollapser du ikke som en kludedukke, men presser derimod skiene igennem sneen, fremad, ned ad bakken. Sammen med to spændte ben, har du en stærk kropsspænding, og kan let glide gennem sneen.

Når der kommer tryk tilbage fra trampolinen, ind i det næste sving, så hold spændingen i maven. Du kan herved holde dit tyngdepunkt roligt og holde reboundet i benene. Og du undgår derved at blive kastet rundt af skiene. 

Typisk fejl: Når der kommer tryk tilbage fra trampolinen, slappes der helt af i kroppen, og hoften bliver sendt tilbage, og armene flyver rundt. Og når trykket igen stiger, bliver kroppen trykket helt sammen. Resultatet er at overkroppen presses frem og ned og hoften ryger endnu længere tilbage og underbenet står helt tilbage i støvlen. Dette er langt fra en ønskelig position i skiløb.

5. Brug hovedet uden for pisterne

Søg information om offpiste sikkerhed, find en flok venner at køre med så du aldrig kører alene, og lad så de erfarne vise dig vejen til sikkert offpisteskiløb.

Tag med på en guidet tur, som med fx www.debredeplanker.dk 

Eller træn op til Freeride DM sammen med de dedikerede trænere fra Freelounge.dk

Skiteori.dk på Facebook

Skiteori.dk på Twitter



Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

Samarbejdspartnere