You are here:   HomeTræning5 gode råd til freestyle skiløb

TRÆNING: 5 gode råd til freestyle skiløb

Written by Henrik Thorsen
Published on 30 March 2011
Print


1. Brug det rigtige udstyr

At køre freestyle på et par almindelige pisteski er lidt ligesom at køre World Cup styrtløb på bobslæde. Det virker ikke rigtigt. Brug tiden på at anskaffe det rigtige udstyr – som minimum et par twintip ski. De fleste skibutikker i Danmark har et stort udvalg i freestyle ski.

2. Pas på hovedet

En stor del af det at udvikle sig indenfor freestyle skiløb, er at falde. Sørg for at være beredt – kør med hjelm og rygskjold. Det kan gøre forskellen på ’bare’ at slå sig og at komme slemt til skade.

3. Træn uden ski

Kan du ikke sætte en 3’er på en flad parkeringsplads iført gummisko, ja, så er sandsynligheden for at du kan sætte den ud over en kicker, med fart på, iført tunge støvler og lange ski, ikke overvældende stor. Gennemgå og træn bevægelserne trin for trin inden du giver gas i parken.

4. Erkend dit eget niveau

Det kan godt være at du er en erfaren pisteskiløber, men har du aldrig været i parken før, er en 3’er måske ikke det første du skal gå for. Det ville være som at bede en almindelig nybegynder om at køre en sort pukkelpiste første dag på ski.

5. Få undervisning

Lad de erfarne vise dig vejen. Freestyle er som alt andet skiløb en samling af komplekse bevægelser. Og som alt andet skiløb kan det brydes ned til en masse delelementer og bygges op trin for trin. Et oplagt tilbud er at deltage på danske freestyle camps som fx http://dincamp.dk

Skiteori.dk på Facebook

Skiteori.dk på Twitter



Følg med på Twitter og få de seneste tweets!

Samarbejdspartnere